Om
Fjordens Møbelsnedkeri har base i Holbæk på Tuse Næs, omgivet af tre fjorde. Her er der fokus på ærligt håndværk, gode materialer og tidløst design. Med over 20 års erfaring som møbelsnedker skabes specialdesignede møbler, køkkener, garderober og inventar til både private og erhverv
Arbejdet handler om at skabe løsninger, der passer præcist til rummet og til de mennesker, der skal bruge dem. Der er fokus på detaljen, og der arbejdes målrettet med balancen mellem funktion og æstetik.
Der arbejdes primært i massivt træ, men der kombineres også med materialer som messing, læder og rustfrit stål. Hvert projekt bliver til med respekt for materialerne og deres naturlige karakter.
Målet er at skabe holdbare løsninger, der kan bruges og værdsættes i mange år, både i kvalitet og design. Løsninger, der ikke blot fylder et rum, men er med til at definere det.
Vejen ind i møbelsnedkerfaget er bygget på nysgerrighed og en bred håndværksmæssig baggrund. Uddannelsen begyndte som entreprenørmekaniker og senere som smed, efterfulgt af arbejde inden for en række fag som VVS, el, tømrer og murerarbejde. Den erfaring har givet en solid forståelse for materialer, konstruktioner og hvordan ting hænger sammen i praksis i byggeri og konstruktion.
Senere fulgte en uddannelse som møbelsnedker i et mindre møbelsnedkeri, hvor håndværket og detaljen var i centrum. I 2006 startede jeg We Do Wood ApS som jeg drevs sammen med et par partnere, og siden fulgte ansættelse hos Københavns Møbelsnedkeri, hvor der er blevet realiseret en lang række projekter.
I dag drives Fjordens Møbelsnedkeri med afsæt i alle disse erfaringer, med fokus på unikke løsninger i træ og andre materialer.
Henrik Thygesen
